Historie

Danmark har en meget lang tradition for private skoler, men den katolske kirke har en endnu længere tradition for at knytte undervisningssituationer til sine kirker og klostre, hvorfor det synes helt naturligt, at Danmark har et ret stort antal katolske skoler – for tiden 22.

Det var biskop von Euch, der satte gang i planerne om at oprette en katolsk skole på Amager.
På en rejse til Tyskland lykkedes det ham at skaffe penge til at leje en villa på hjørnet af Sigbrits Allé og Christian d. Andens Allé.
Her var i stueetagen 3 værelser, hvor det ene blev brugt til alterstue, de to andre til klasseværelser. Alle tre værelser udgjorde om søndagen kirkerummet for den katolske menighed på Amager. Dette Sankt Annæ kapel og skole blev indviet af biskop von Euch ved en gudstjeneste den 22. august 1897, denne dato er altså skolens fødselsdag.

Som skolens første leder af skolen valgtes en luthersk sognepræst, Hans Christian Hansen, som ønskede at konvertere til den katolske kirke.
Skolen startede med 23 børn – 15 drenge og 8 piger. Der var på det tidspunkt intet statstilskud til private skoler i Danmark, så der var ikke mange penge at drive skole for.
Man skulle ikke betale et fast beløb i skolepenge, men blev opfordret til at betale, hvad man kunne, så der har ikke været mange penge at købe undervisningsmaterialer for!

I 1901 ønskede ejer, grosserer Ebert, at sælge villaen, så skolen fandt nye lokaler i Tyrolsgade nr. 11 st.tv.
Her var der endnu mindre plads, så de næste 1½ år havde skolen virkelig trange kår, da skolens elevtal samtidig steg til 44.
Heldigvis startede et nyt kapitel i Sankt Annæ skoles liv i efteråret 1902, da Redemptoristerne overtog kirken på Amager og dermed også skolen.
Biskop von Euch havde erhvervet nogle grunde omkring Hans Bogbinders Allé. Præsterne satte gang i et byggeri, der blandt andet skulle give skolen dens egen skolebygning.

Et yderligere fremskridt for skolen skete i 1905, da de første Sankt Elisabeth-søstre ankom til Amager.
Redemptorisk præsterne og Sankt Elisabeth-søstrene indgik en aftale om, at søstrene skulle virke på skolen og præsterne til gengæld skulle overtage sjælesorgen for søstrene og hospitalet, men ingen af parterne kunne regne med løn for deres arbejde!
Skolens økonomi var de første 25 år helt og holdent baseret på private ydelser, det vil sige først og fremmest fra præsternes og søstrenes ordner. Derfor var det af væsentlig betydning for skolens økonomi, da staten indførte tilskud til de private skoler på 50 % af det beløb, som staten ydede pr. barn i den offentlige skole.

I slutningen af 2. verdenskrig øgedes elevtallet kraftigt. Det skyldes først og fremmest, at mange af kommunens skoler blev brugt til indkvartering af flygtninge, og skolernes elever derfor i lange perioder ikke blev undervist. En del forældre satte derfor deres børn på private skoler.
Indtil dette tidspunkt havde det været en selvfølge, at skolens elever var katolikker, men nu begyndte man også at optage ikke katolske elever.

Med det øgede børnetal havde skolen behov for mere plads, da det ikke var muligt at udvide skolen på Hans Bogbinders Allé.
Igen var det et samarbejde mellem Redemptoristerne og Sankt Elisabeth-søstrene, der gjorde det muligt at udvide skolen. En del af Sankt Elisabeth hospitals grund (søstrenes jordbærbed), på hjørnet af Peder Lykkes vej og Otto Ruds vej blev foræret til skolen, og i 1955 kunne byggeriet af den nye skole begynde.

Det var også i 50´erne og 60érne dyrt at bygge, så det blev hurtigt klart, at skolebyggeriet måtte ske i flere etaper. Byggeriet første etape, fire klasseværelser på hjørnet af Peder Lykkes vej og Otto Ruds vej stod færdig i 1958, og den 20. september 1967 kunne hele den nye skole tages i brug med indvielse af biskop Hans Martensen.

Nye tider betyder også nye krav til plads, indretning og faciliteter. Fra den “nye” skoles start i 1967 til i dag har Sankt Annæ skole været igennem flere renoveringer og ombygninger. Udover den løbende renovering af store ting som nye toiletter, nyt tag, nye lofter, nye armaturer, nyt fysiklokale, nyt hjemkundskabslokale, nye omklædningsrum, nyt linoleum på gulve m.m. har vi også været igennem flere større tilbygninger.
I 1996 stod vores nye SFO-tilbygning færdig, i 2002 kunne vi indvie vores nye klasseværelse ved skolens aula og to etager oven på skolens aula med bl.a. et dejligt bibliotek/læringscentret og i 2014 vores seneste tilbygning i den store skolegård med nye lokaler og en dejlig tagterrasse til skolens elever.

I 2015 fik vi af Hovedstadens Sygehusvæsen købt en del af deres grund på 1000 m2 bag skolens gymnastiksal. Endelig havde skolen et grønt område i forbindelse med vores skole og det grønne område fik hurtigt tildelt navnet ”Villa Borghese”, da skolens mange års tilknytning til Rom skal mærkes i vores hverdag.
Der blev nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra skolens SFO og elevråd, ind-og udskolingslærere, pedeller og skolens ledelse, som lagde en plan for, hvordan vi bedst skulle udnytte det nye areal.
På baggrund af dette arbejde blev der etableret en ny dejlig legeplads, til stor glæde for skolens elever.