Åbningstider:
Mandag 8.45-15.30
Tirsdag 8.00-15.30
Onsdag 8.45-15.30
Torsdag 8.45-15.30
Fredag 8.45-13.40
På første sal over aulaen – lige i skolens hjerte- ligger læringscenteret. Her kan man komme som elev eller lærer og få hjælp til det meste. Her mødes elever på tværs af alle klassetrin. Nogen læser, andre laver gruppearbejde, søger viden, slapper af, laver sine lektier – eller noget helt fjerde.
Rummene er indrettet i forskellige afdelinger: Indskolingsafdelingen med billedbøger og læse-let. Læsehulen, med sækkestole omgivet af al vores skønlitteratur til de ældste, fagafdelingen der også huser vores lektiecafe – og nu også vores News-hjørne, som er det sted vi har aviser, tidsskrifter og viser eleverne nyheder fra hele verden.
Læringscenteret formidler generelt kultur til eleverne. Vi arrangerer eksempelvis teaterture, forfatterbesøg, biografture, bogmesse, filmfestival og rap-aften.
Sankt Annæ Skoles pædagogiske læringscenter tilbyder som helhed en bred vifte af undervisningsmidler, AV-udstyr og selvfølgelig også et bredt udvalg af såvel skøn- som faglitteratur, tegneserier, opslagsbøger, lydbøger og film . Vi har samlet et bredt team af bibliotekarer og IT-vejledere, som elever og lærere kan søge råd og vejledning hos.
Lektiecafé:
Skolens lektiecafé er en integreret del af læringscenteret, hvorfor det også er lærere fra læringscenteret, der varetager denne. Her er der mulighed for at arbejde med større projekter og få hjælp til lektier.