26-05-2023
Sidste skoledag for 9. og 10. klasse
Tak for en rigtig fin sidste skoledag til skolens 9.klasser. Som vanligt var der godt med vand, karameller samt høvdingebold mellem parallelklasserne på alle klassetrin. Dagen sluttede af med fodboldkamp imellem 9.klasserne og lærerne samt pizza og sodavand i skolens aula. 10.klasserne havde en dag ude af huset med fart over feltet på Gokartbanen.
Fortsat god dag til alle. God læseferie og held og lykke med prøverne
Mange hilsner
Katrine, Søren & Henrik
26-05-2023
Ledig stilling på Sankt Annæ Skole
04-05-2023
Filmfestival 7.abc
Filmfestival på Sankt Annæ Skole
7.abc har afholdt Filmfestival i aulaen, hvor de har produceret film og vist for hinanden og dommerne. Efter at alle grupper fik vist deres film, blev der vurderet og uddelt Oscars til de vindende film. Tak for en dejlig eftermiddag til alle 7. klasserne.
24-04-2023
Forårskoncert 2023
Foråret er godt i gang og sommeren på vej. I morgen afholder vi vores traditionelle "Forårskoncert" med en lang række musikalske indslag med bl.a. 4. klassernes sang, lille- og store og ”gamle”-Kor skal synge, en hel del af skolens musikskoleelever spiller, ligesom 7. + 8. kl. valghold skal spille.
03-04-2023
Passionsspil 2023
Fredag inden påskeferien spillede flere elever fra skolen, årets Passionsspil. Alle klasser var inviteret over i Sankt Annæ Kirke for at se stykket om Jesus indtog i Jerusalem, den sidste nadver og Jesu korsfæstelse. Alle ønskes en skøn påske. Håber at vejret er med os. Nyd den dejlige tid med venner og familie. Vi ses tirsdag efter 2. påskedag.
29-03-2023
Gallafest 2023
I fredags havde vi et brag af en årets gallafest for 9. og 10. klasse. Alle elever kom på den røde løber i deres flotteste skrud og var klar til fest, farver, god mad og lanciers.
Tak til 8. klasserne og der lærere for et flot arrangement.

25-02-2023
Fastelavnsfest
Sankt Annæ Skoles store fastelavnsfest løb af stablen fredag d. 24. februar, hvor hele skolen var samlet med elever, forældre og personale. Gangene summede af aktiviteter som fx kast med ringe, gyserrum, nerfgun, ansigtsmaling og loppemarked. Desuden fik alle elever slået katten af tønden i gymnastiksalen og skolegården. Vi havde en skøn eftermiddag, hvor vi sammen fik samlet ind til Caritas' arbejde for Rohingyabørn i verdens største flygtningelejr i Bangladesh.
